Den udbudte kontrakt omfatter:
· Fremstilling af stamkort og kuverter, sikkerhedskuverter, adressekort, plomber o.l.
· Produktion af danske og grønlandske råkort
· Dataudveksling med det Centrale Kørekortregister
· Håndtering af stamkortoplysninger
· Personalisering af danske og grønlandske kørekort
· Kvalitetskontrol, herunder kontrol af lasergravering, indskanningsfejl, datamatch og indhold i forhold til stamkort
· Fejlhåndtering, herunder makulering af fejlbehæftede kørekort og omproduktion med henblik på fremstilling af ikke-fejlbehæftede kørekort
· Distribution af færdigproducerede kørekort
· Mulighed for haste- og ekspreslevering af kørekort med leveringstider på henholdsvis to dage og to timer, regnet fra ordremodtagelse. Forsinkelse af leveringstiderne medfører bod.
· Fremsendelse af statusoplysninger til Det Centrale Kørekortregister via Rigspolitiets driftsleverandør i et af denne defineret format
· Servicedesk hvor henvendelser fra Rigspolitiet, øvrige kørekortmyndigheder og leverandøren af Det Centrale Kørekortregister besvares og håndteres på dansk.
· Levering af produktionsstatistikker
VEDR. SIKKERHED: Det bemærkes, at et kørekort ikke blot er et førerbevis, men også et identitetsdokument. Der stilles derfor en række krav til sikkerhed i opgaveløsningen, herunder krav til fysisk sikring og IT.