Udbuddet danner grundlag for en rammeaftale. Rammeaftalen forudsættes indgået med én virksomhed for perioden 01.07.2013 til 30.06.2014. Med option på forlængelse i op til 12 måneder fra den 01.07.2014.
Ordregiver forpligter sig i denne periode til at købe de i udbuddet omfattede tablets hos den valgte tilbudsgiver på de i udbudsmaterialets nævnte vilkår.
Ordregiver forbeholder sig retten til at købe det i udbudsmaterialet nævnte tilbehør til tablets, på de i udbudsmaterialets nævnte vilkår.
Ordregiver forventer at aftage ca. 1.000 tablets pr. år.
Kravspecifikation for de af udbuddet omfattede produkter fremgår af udbudsmaterialets Bilag 1, kravspecifikation.
Leverings- og betalingsbetingelser samt eventuelle optioner på kontraktforlængelse fremgår af
udbudsmaterialets kapitel 3 Rammekontrakt.