Lyhyt kuvaus
Opgaven består i at udarbejde en kommunikationsstrategi og -koncept for indsatserne i den nordiske dagsorden for fremtidens kompetencer. Målet er at løfte, synliggøre og samskabe en levende og dynamisk fortælling om ’fremtidens kompetencer’ som en overordnet ramme for Ministerrådets strategiske og tværgående arbejde med at skabe nordisk nytte for borgere i Norden.
Baggrunden for opgaven er ønsket om at tydeliggøre koblingen mellem væsentlige indsatser på uddannelses- og forskningsområdet i Nordisk Ministerråd og aktuelle nationale og internationale dagsordener. Fokus er på livslang læring, der ruster børn, unge og voksne med kompetencer og færdigheder til at tage del i fremtidens samfund.