Aarhus
Kommune har i forbindelse med et kommende udbud af værktøj og arbejdsredskaber,
malervarer, træ og øvrige byggematerialer, VVS-artikler samt el-artikler til
Aarhus Kommune valgt at lade dele af udbudsmaterialet være genstand for en
ekstern høring, hvor de potentielle tilbudsgivere får mulighed for at
kommentere på materialet. Formålet hermed er at sikre, at Aarhus Kommunes
ønsker matcher markedets kunnen.
Aarhus
Kommune er interesseret i en dialog med markedet vedrørende det foreløbige
udbudsmateriale, men er ikke forpligtet til at følge de forslag og/eller
kommentarer, som fremkommer i forbindelse med dialogen.
Vær
opmærksom på, at det offentliggjorte materiale i forbindelse med denne høring,
er et udkast. Der kan således ske
ændringer i materialet inden udbudsrunden. Dialogen og udkastet i forbindelse
med høringen kan således ikke anvendes til fortolkning af det endelige udbudsmateriale.
Høringsmaterialet
er en del af det samlede udbud, hvorfor der kan forekomme henvisninger mv. til
bilag, som ikke indgår i høringen.