Forsvarets sikrede elektroniske signalformidlingssystem betegnet X-post er Forsvarets primære signalformidlingssystem i fred, krise og krig, herunder i forbindelse med internationale fredsskabende og fredsstøttende operationer.
X-post er tilsluttet NATO signalsystemer via en redundant gateway og anvendes også til signalformidling til og fra NATO myndigheder.
X-post anvendes til udveksling af signaltrafik til og med klassifikationsgraden HEMMELIGT/NATO SECRET mellem danske militære myndigheder og enheder indbyrdes samt med udvalgte civile myndigheder.
Forsvaret har behov for fortsat drift og vedligehold af X-post systemet, hvorfor Forsvaret indgår kontrakt om drift og vedligehold af Forsvarets elektroniske signalformidlingssystem X-post.