Ovennævnte udbud af vinduespolering gennemføres af Servicemægleren A/S på vegne af Tønder Handelsskole.
Opgaven omfatter vinduespolering af uddannelsesfaciliteter (undervisnings- og administrationslokaler m.m.) på Tønder Handelsskole – i alt ca. 3.400 m² beliggende på følgende adresse:
· Martin Hammerichsvej 2, 6270 Tønder
Opgaven er ikke opdelt i delaftaler.
Tønder Handelsskole vil i løbet af efteråret 2014 påbegynde en større ombygning, som blandt andet indebærer, at hele eller dele af skolen vil flytte til andre midlertidige lokaler. Leverandøren skal derfor være bekendt med, at der i perioder vil være områder, der ikke skal poleres. Det er af yderste vigtighed, at der føres en tæt dialog mellem Ordregiver og leverandør samt at leverandøren er villig til at udvise fleksibilitet igennem hele ombygningsperioden, som forventes at løbe til ultimo 2015/medio 2016.