Lyhyt kuvaus
Analyseprojektet resulterer i en endelig rapport med analyser, konklusioner og politikanbefalinger, der leveres primo september 2025.
Med analyseprojektet ønskes det belyst, om der er en positiv sammenhæng mellem på den ene side øget markedskonsolidering i form af større grænseoverskridende virksomhedssammenlægninger (”mergers”) inden for internationalt konkurrenceudsatte sektorer af vigtighed for den grønne og digitale omstilling, og på den anden side den internationale konkurrenceevne, investeringskapaciteten og -tilbøjeligheden i sådanne virksomheder.
Samtidig forventes analyseprojektet at belyse de afledte konsekvenser af en sådan øget markedskoncentration med henblik på at fremme en samlet samfundsøkonomisk bedømmelse af en sådan udvikling i Norden og Europa.
Endelig forventes det, at det i projektet undersøges, hvordan øget markeds-koncentration påvirker konkurrence, innovation og investeringer på både på virksomhedernes eget marked samt hos slutforbrugere og eventuelle markeder upstream og downstream.
Projektet leder til politikanbefalinger til de nordiske regeringer, som kan lægges til grund for politikudviklingen i de nordiske lande og for de nordiske landes tilgang til europæiske diskussioner om produktivitet og konkurrenceevne.