Lyhyt kuvaus
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på høretekniske hjælpemidler til borgere i Københavns Kommune. Ordregiver har opdelt den samlede rammeaftale i to delaftaler, da Ordregiver på baggrund af den gennemførte markedsdialog (jf. forhåndsmeddelelse180306-2024) vurderer, at en opdeling vil øge konkurrencen, idet flere potentielle leverandører får mulighed for at byde på opgaven. Tilbudsgiver har mulighed for at vælge at afgive tilbud på én af delaftalerne eller på begge delaftaler. Tilbudsgiver skal dog være opmærksom på, at Ordregiver vil evaluere de indkomne tilbud for hver delaftale individuelt, men samtidig forbeholder sig ret til at foretage en samlet tildeling. Dette indebærer, at én Tilbudsgiver kan få tildelt en enkelt delaftale, eller begge delaftaler. Delaftale 1 omhandler rammeaftale vedr. høretekniske hjælpemidler. For nærmere info se `Bilag 1 – Delaftale 1´. Delaftale 2 omhandler rammeaftale vedr. kommunikationssystem med DAI-modtager. For nærmere info se `Bilag 2 – Delaftale 2´. Rammeaftalens anslåede værdi for delaftale 1 er 4.000.000 DKK (ekskl. moms), mens rammeaftalens maksimale værdi for delaftale 1 er 6.000.000 DKK (ekskl. moms). Rammeaftalens anslåede værdi for delaftale 2 er 1.800.000 DKK (ekskl. moms), mens rammeaftalens maksimale værdi for delaftale 2 er 2.700.000 DKK.