Lyhyt kuvaus
I Brønshøj Kulturhus, BRØK, kan du opleve og skabe kultur i små og store fællesskaber på tværs af generationer. Som forpagter råder du over et nyt produktionskøkken og får direkte adgang fra caféen til bydelens bedste baghave tæt på Brønshøj Torv med mulighed for udeservering. Foruden de løbende kulturelle aktiviteter inde i BRØK primært oppe i arrangementssalen, men også i caféen, bliver kulturhuset en naturlig samarbejdspartner ved udendørs kulturaktiviteter ved Brønshøj Torv. Caféen bliver bydelens udvidede dagligstue. Som forpagter bliver du en af kulturhusets vigtigste samarbejdspartnere, som understøtter vores fokus på fællesskab og bæredygtighed med gode råvarer, fællesspisninger og løbende ideer, der kobler mad og kulturoplevelser.