Vejdirektoratet planlægger følgende udbud med aftalestart i 2022:
VVM - Øget kapacitet på Rute 34 og 26 mellem Haderup og Skive N
Udbudsnummer: PA-VMA.R008
Beskrivelse:
Det fremgår af Infrastrukturplanen 2035, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (MKV) for øget kapacitet på Rute 34 og 26 mellem Haderup og Skive N. Projektet omfatter en opgradering af den eksisterende strækning på ca. 15 km fra Haderup til syd for Skive (Rute 34) samt en forlægning af ca. 5 km af Rute 26 vest om Skive til en 2+1 vej. Der skal også ses nærmere på mulighederne for at etablere cykelstiforbindelser på strækningen. Endvidere omfatter projektet undersøgelser af mindre kapacitetsfremmende foranstaltninger (0+ alternativ). Nærværende udbud omhandler udførelse af fuld miljøkonsekvensvurdering (tidligere VVM) og opgaven omfatter således både skitseprojektering (vej, bygværker, afvanding, geoteknik), naturundersøgelser, landskab og visualiseringer, støj, miljøkonsekvensvurderinger, m.m.
Kontaktperson: Elisabeth Krog, elk@vd.dk, tpd-pa-vma
Geografi: Jylland
Størrelse: C. (5-10 mio.)
Arbejdsart: Rådgivningsydelser
Opgavetype: Øvrige
Udbudsform: Offentligt udbud (EU-udbud)
Udførelsesperiode: 2022 - 2024
Udbudsår: 2021
Kvartal: 4. kvartal
Se det kommende udbud hér