Banedanmark ønsker at konkurrenceudsætte en kontrakt på tests til rekruttering. Kontraktstart forventes at være 1. juni 2021. For at sikre at udbudsproceduren og kontrakten udarbejdes optimalt for både Banedanmark og de(n) kommende leverandør(er), ønsker Banedanmark at indgå i en markedsdialog med potentielle leverandører. Formålet er, at få markedets input til hvordan disse ydelser kan udbydes på den mest optimale måde. Dette både i forhold til sammensætningen af ydelserne, de kommercielle og juridiske vilkår, prisstrukturen, samarbejdet efter kontraktindgåelse mv. Fremgangsmåden for denne markedsdialog er, at leverandøren modtager et informationsdokument, som beskriver ydelserne i scope, samt et spørgeskema med 30 spørgsmål som leverandøren bedes besvare og returnere til Banedanmark via EU Supply. På baggrund af besvarelserne vil Banedanmark invitere 3-6 leverandører til dialogmøder hos Banedanmark. Emnerne i spørgeskemaet vil danne grundlag for markedsdialogmøderne. Markedsdialogen forventes afsluttet i starten af december 2020. Et antal leverandører vil herefter blive inviteret til Konkurrenceudsættelsen. Denne forventes at blive offentliggjort i marts 2021 via EU Supply. Der skal til slut indgås kontrakter med start 1. juni 2021 Vi ser frem til at modtage jeres besvarelse via EU Supply og kontakt os endelig, hvis I har yderligere spørgsmål. Læs nærmere og tilmeld dig via nedenstående link: https://eu.eu-supply.com/ctm/supplier/publictenders?b=BANEDANMARK
Tilgå høringsmaterialet her