Kontraktens genstand er smedearbejde på ARGOs kraftvarmeværk. Smedearbejdet er bestående af årlig revision af 2 ovne på kraftvarmeværket. Derudover løbende fejlfinding, reparationsarbejde, levering og installation af reservedele og funktionskontrol på ARGOs kraftvarmeværk.
- Delaftale 1 omfatter opgaver vedrørende trykbærende smedeopgaver på ARGOs 2 kedler og kedelrør.
- Delaftale 2 omfatter opgaver vedrørende normalt løbende smedearbejde, som ikke er omfattet af delaftale 1 eller delaftale 3.
- Delaftale 3 omfatter akut smedearbejde, som ikke er omfattet af delaftale 2.
Den største opgave afvikles hen over sommerperioden, hvor ordregivers 2 kedler på skift er lukket ned med henblik på gennemgribende revision af anlæggene. I perioden for revision arbejdes der hele døgnet/alle ugens dage ”24/7”, således at de 2 kedler er lukket ned i kortest mulig tid (ca. 3 uger ad gangen).