Kontrakt om vedligeholdelse, support og videreudvikling af Bifrost

Hankinnan yleistiedot

Neuvottelumenettely
5.3.2019 10.40 (GMT+02:00)
2.4.2019 12.00

Hankintayksikkö

Rigspolitiet, Center for Beredskabskommunikation Rigspolitiet, Center for Beredskabskommunikation
Michelle Andersen Michelle Sigersted Andersen
Polititorvet 14
1780 København V
Tanska
17143611

Määräaika on umpeutunut

Lyhyt kuvaus

Udbuddet vedrører levering af udstyr, såsom fx computere, skærme, kameraer og kabler, vedligeholdelse, support og løbende videreudvikling af ordregivers eksisterende Bifrost-løsning med tilhørende udstyr. Bifrost-løsningen anvendes i patruljevogne og samler en række funktionaliteter ét sted i form af en mobil computer, som betjenes ved hjælp af en trykfølsom skærm.

Udbuddet omfatter endvidere udvikling af en ny funktionalitet til Bifrost-løsningen, udvikling af en mindre nedskaleret version af løsningen til brug for civile køretøjer, samt en version af løsningen, der er tilpasset politiets motorcykler.

Kontrakten omfatter ikke drift, idet ordregiver selv eller ordregivers driftsleverandør forestår drift af løsningen.

Bifrost-løsningen anvendes i ca. 450 patruljevogne og samler forskellige funktionaliteter ét sted i form af en særlig pc og skærm, der er monteret i ordregivers patruljevogne. Via Bifrost-løsningen kan brugeren i patruljevognen således bl.a. foretage opslag i en række centrale registre (der foretages cirka 330 000 opslag per måned), betjene ordregivers vognradio der anvendes til kommunikation med vagtcentraler og andre operative brugere samt anvende flådestyring og navigation, der gør det muligt for ordregivers vagtcentraler at se, hvor patruljevognen befinder sig og sende opgaver til patruljevognen.

Den eksisterende Bifrost-løsning er forbeholdt brug i ordregivers uniformerede patruljevogne. De civile patruljevogne benytter således ikke Bifrost-løsningen, men er i stedet udstyret med en såkaldt flådestyringsenhed, der styrer flådestyring og navigation, således at ordregivers vagtcentraler kan se, hvor køretøjet befinder sig og sende opgaver til køretøjet. Denne flådestyringsenhed ønskes udfaset og i stedet erstattet med en version af Bifrost-løsningen tilpasset en 7” skærm.

Politiets motorcykler benytter i dag den såkaldte Zenipol-løsning. Zenipol er monteret i cirka 160 af politiets motorcykler. Zenipol understøtter den daglige operative indsats og integrerer kommunikations- og navigationsfunktioner, herunder SINE-radio, FM-radio samt navigation og flådestyring. Kunden ønsker at udfase og erstatte den nuværende Zenipol-løsning med en version af Bifrost-løsningen, der er tilpasset motorcyklens operative behov, herunder en mindre skærm.

Den eksisterende Bifrost-løsning er baseret på operativsystemet Windows 7 Pro. Bifrost-løsningen er opbygget således, at det er muligt at integrere 3. parts applikationer via en lagdelt arkitektur.

Anskaffelsen foretages af ordregiver til brug for alle landets politikredse.

II. Ydelser:

Nærværende udbud omfatter følgende hovedydelser:

A. Udvikling:

Leverandøren skal forestå videreudvikling. Udviklingen vil omfatte følgende:

1) Navigationsapplikationen: Levering og integration af en navigationsapplikation som bl.a. har et detaljeret kortmateriale for hele Danmark samt grænseområder i Sverige og Tyskland, 2D visning, vejnavne på dansk samt modtagelse af positioner direkte fra politiets flådestyringsapplikation. Politiets flådestyringsløsning giver et geografisk overblik over køretøjernes aktuelle placering. Køretøjernes positioner modtages fra Bifrost computeren, fra Garmin udstyr og fra SINE radioer i køretøjerne. Det er endvidere via flådestyringsløsningen muligt at sende data modtaget fra 112-systemet videre til køretøjerne, så de kan køre til den præcise adresse og modtage de supplerende oplysninger, som anmelderen måtte give;

2) Opdatering via WLAN: Kundens køretøjer kommunikerer i dag via SINE (Danmarks radionet til beredskabskommunikation) og 3G/GSM. Løsningen skal også kunne foretage datakommunikation over WLAN, således at løsningen kan opdateres med software og nye kort-releases gennem WLAN;

3) Udvikling af en tilpasset version af Bifrost-løsningen til civile patruljevogne, således at Bifrost-løsningen brugergrænseflade tilrettes til en mindre skærm;

4) Udvikling af en tilpasset version af Bifrost-løsningen til politiets motorcykler. Løsningen til politiets motorcykler indebærer ud over tilpasning til en mindre skærm også justeringer i forhold til betjening af løsningen.

B. Levering af udstyr

Leverandøren skal levere udstyr i form af computer, berøringsfølsom skærm i flere forskellige størrelser, USB fordelerbokse og kabler til installation i ordregivers køretøjer, dvs. både til uniformerede og civile patruljevogne. Herudover skal Leverandøren levere udstyr til en løsning til politiets motorcykler, der bl.a. omfatter lydudstyr til indbygning i hjelmen, en MMI (Man Machine Interface) betjeningsenhed, der understøtter og forenkler betjeningen af motorcyklens udstyr mv.

C. Vedligehold og support:

Leverandøren skal levere løbende vedligeholdelse og support af løsning og udstyr samt programmel i løsningens back-end infrastruktur. Dette vil bl.a. omfatte opdatering af programmel, fejlretning, vedligeholdelse af dokumentation, 2. level support i form af teknisk hjælp og rådgivning til ordregiver på baggrund af henvendelser fra ordregiver (help-desk).

D. Løbende videreudvikling:

Leverandøren skal løbende forestå videreudvikling af løsningen, bl.a. som følge af ændrede og nye lovgivningskrav, ændrede og nye sikkerhedskrav, ændringer i den teknologiske udvikling samt ændringer nødvendiggjort i forhold til understøttelse af det forretningsmæssige behov, såsom fx tilpasninger af brugergrænsefladen, opdatering af kortmaterialet, udvidede søgemuligheder o. lign.

E. Konsulent- og ophørsydelser bistand:

Leverandøren skal levere konsulentydelser, herunder uddannelse, samt ophørsydelser ved ophør, herunder ved hjemtagelse eller overdragelse til en ny leverandør.

Mercell Suomi Oy

Osa Mercell-ryhmää, Euroopan johtavaa hankintapalvelujen sekä sähköisen kilpailutusjärjestelman tuottajaa.

Yleistä hankinnoista

Hankintalaki
TED

Yhteydenotto

Klikkaa tästä asiakaspalveluun

+358 207 528 600