Nærværende udbud vedrører behandling og afsætning af husstandsindsamlet plastaffald. Plastaffaldet kommer fra Vestforbrændings ejerkommuner, Nordfors' ejerkommuner samt København, Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby Kommune. De forventede mængder er mellem 3 000 og 10 000 tons om året. Grundet det store spænd anvendes en trappemodel for tilbudspriserne, hvorefter Tilbudsgiver skal angive behandlingspriser inden for 5 intervaller.