Frederiksberg Kommune udbyder i henhold til udbudsdirektivet
2004/18/EF 31. marts 2004, jf. Bekendtgørelse nr. 712 af 16. juni 201, Transport af hjælpemidler.
Frederiksberg Kommune
udbyder transport af hjælpemidler, eksempelvis kørestole, rollatorer, el-senge,
personlifte m.m.
Transporten sker
mellem Frederiksberg Kommunes Hjælpemiddelcenter og borgernes bopæl.
Borgerne
er primært bosiddende inden for kommunens bygrænse. Der kan dog forekomme
enkelte transporter uden for kommunen. I disse tilfælde er der tale om adresser
på Sjælland.
I forbindelse med
afleveringen skal nogle hjælpemidler monteres og samles, og der skal kunne
gives en let instruktion i brugen af hjælpemidlet.
Transporten omfatter
både levering, afhentning og ombytning af hjælpemidlerne.
Transporten skal
foregå på hverdage i dagtimerne mellem 10:00 og 14:00.
Der forventes at
skulle gennemføres ca. 6.000 kørsler om året fordelt på to delaftaler.
Den ene
delaftale omfatter transporten af ”lette” hjælpemidler, som kræver én person
til transporten. Den anden delaftale omfatter transporten af ”tunge”
hjælpemidler, som kræver to personer til transporten.
Det er ikke muligt at byde samlet på to delkontrakter, i
form af et kombinationstilbud, uden samtidig at byde på kontrakterne
enkeltvist.
Volumen er fordelt på to kategorier af kørsel:
- 5.250 årlige kørsler af lette hjælpemidler.
- 750 årlige kørsler at tunge hjælpemidler.
En transport er i
nærværende udbud defineret som en kørsel fra hjælpemiddelcentret og ud til
borgerens bopælsadresse.
Det bemærkes, at den samme transport ofte omfatter
flere hjælpemidler og kan bestå af både levering og afhentning på samme
adresse.
Nærværende aftale vil
være en rammeaftale. Det vil sige, at leverandøren ikke garanteres en fast
omsætning.
Tildelingskriteriet er
laveste pris.