Thyborøn-Agger Færgefart har besluttet, at den eksisterende færge i mellem Thyborøn og Agger skal udskiftes med en ny tidssvarende færge med større kapacitet end den nuværende. Dette indebærer at der skal etableres et nyt færgeleje, nyt opmarchareal og ny vejtilslutning i Thyborøn og at færgeleje, opmarchareal og mole i Agger skal ombygges.
Rådgiver skal levere samtlige rådgiverydelser, der er nødvendige for at gennemføre opgaven, herunder projektering, udfærdige udbudsmateriale, gennemføre licitation, samt varetage byggeledelse og tilsyn i anlægsfasen. Endvidere skal rådgiver varetage mangelopfølgning og afholdelse af 1-års og 5-års eftersyn.