Region Hovedstaden udbyder siddende patientbefordring. Den siddende patientbefordring omfatter transport af patienter, hvor der ikke er et behov for medicinsk overvågning og/eller behandling under transporten.
Opgaven omfatter siddende befordring af patienter med bopæl eller midlertidigt ophold i Region Hovedstaden samt i visse tilfælde tillige en ledsager.
Region Hovedstaden udbyder den siddende patientbefordring efter en beredskabsmodel, hvor regionens leverandører af siddende patientbefordring leverer transportenheder, der er disponible for Region Hovedstadens Akutberedskab. En transportenhed er en vogn, inkl. chauffør, der er disponibel for Akutberedskabet i en given driftsperiode. Hver delaftale omfatter flere transportenheder med forskellige driftsperioder. Se yderligere definition under de specifikke Delaftaler.