Hanke lühikirjeldus
Ansøg Spar Nord FondenUddelingspolitik: Spar Nord Fonden støtter fællesskaber, hvor flere er sammen om at lære, lege, udvikle, hjælpe, udfordre, samarbejde og bidrage, for samtidig at vokse og opleve. Spar Nord Fonden har rødder i fællesskabet, og derfor vægtes det højt, at Fondens donationer styrker sammenholdet i lokalsamfundet og gavner små som store fællesskaber. Kultur Alle skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Derfor prioriterer Spar Nord Fonden projekter, hvor nyskabende, berigende og opløftende kulturelle oplevelser formidles så bredt som muligt - og til befolkningsgrupper, som normalt ikke bruger og stifter bekendtskab med kulturlivet.Vi lægger især vægt på formidling til børn og unge og prioriterer projekter, der inspirerer mennesker til at være skabende. SocialSpar Nord Fonden støtter projekter, der har klare mål om at forebygge sociale udfordringer. Vi prioriterer projekter, der sikrer trivsel, pusterum og lærerige oplevelser til grupper af mennesker, som mistrives eller er udsatte.Spar Nord Fonden ønsker at medvirke til, at mennesker hjælper mennesker med at se perspektiver og muligheder i livet. Vi vil medvirke til skabelsen og udviklingen af positive sociale fællesskaber. FritidSpar Nord Fonden støtter lokale fællesskaber og fritidsinitiativer, hvor mennesker oplever, lærer og udfører noget i samvær, i samspil og i fællesskab.Vi har især fokus på indsatser, hvor ildsjæle og frivilligt engagement medvirker til et aktivt og involverende foreningsliv, og hvor Spar Nord Fondens donationer betyder indhold og merværdi i lokalsamfundet og i menneskers fritid. Hvem kan ansøge Spar Nord Fonden? Foreninger med et gyldigt CVR-nummer kan ansøge Spar Nord Fonden. Projektet, der søges støtte til, skal ligge inden for Fondens uddelingspolitik.Spar Nord Fonden støtter almindeligvis ikke:• Enkeltpersoner og virksomheder• Aktiviteter uden for Danmarks grænser• Løbende drift i private og offentlige institutioner• Aktiviteter og begivenheder der har fundet sted• Forprojekter og forstudier• Spar Nord Fonden støtter alene forskningsprojekter via Fondens Ph.d./Postdoc-program • Bygningsopførelse og -renovering samt anlægsopgaver• Foreninger der indsamler for at uddele i eget navn• Politiske og religiøse organisationer• Grundkapital i fonde og foreninger• Rejser og udflugter Lokalt eller landsdækkende projekt Når du ansøger Spar Nord Fonden skal du vælge en af nedenstående kategorier. Kategorierne skelner mellem landsdækkende projekter og projekter med et lokalt sigte, hvortil beløbene signalerer de typiske projekters størrelse. Vi er i Spar Nord Fonden opmærksomme på projekter, der falder imellem eller kan tilhøre begge kategorier. Projekter under 75.000 kroner Ansøgninger med et lokalt sigte. Projekter og aktiviteter der styrker lokale fællesskaber og engagerer, involverer og er til glæde for mange. Projekter, der skaber merværdi i lokalsamfundet og i menneskers fritid og kulturelle og sociale liv.Projekter over 75.000 kroner Ansøgninger som er af national karakter og er rettet mod en bred målgruppe. Projekter der ideudvikles, gennemføres og opleves i fællesskab og om de interesser, der samler mennesker – åndeligt såvel som stedligt.