Foreningen Ørslev Kloster udbyder hovedentrepriseaftale på restaurering og nyindretning af de fredede bygninger tilhørende arbejdsrefugiet; hovedbygningen og portnerboligen, tilbygning til eksisterende portnerbolig og nedrivning af eksisterende gartnerhus samt opførelse af en ny bygning indeholdende værksted og formidlingsrum.
Med en samlet donation på 51 mio. kroner muliggør nogle af landets største fonde restaurering og udvikling af Ørslev Kloster Arbejdsrefugium. Det over 800 år gamle nonnekloster, som ligger ved Limfjorden, har siden 1969 givet arbejdsro til over 40.000 refugiegæster. En samlet donation sender arbejdsrefugiet sikkert ind i fremtiden.