Eesmärk
Forsvarsministeriet, Materiel - og Indkøbsstyrelsen (FMI) har behov for at forlænge en eksisterende kontrakt vedrørende support og vedligehold af Forsvarets Arbejdsmiljødatabase med 3 måneder indtil et udbud af en ny kontrakt er gennemført. Den oprindelige kontrakt udløb med udgangen af februar 2019. Den oprindelige kontrakt blev tildelt efter afholdelse af et begrænset udbud (udbudsbekendtgørelse 2012/S 95-157796). Forud for denne forlængelse har FMI forsøgt at gennemføre et udbud, men modtog kun et enkelt (ukonditionsmæssigt) tilbud, og kontrakten kunne derfor ikke tildeles. FMI er i færd med at gennemføre en arbejdspladsvurdering og en medarbejdertilfredsmåling, som gennemføres ved brug af Arbejdsmiljødatabasen, og det er således nødvendigt, at der er fortsat understøttelse af databasen i form af support og vedligehold.