Short description
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) planlægger at offentliggøre et innovationspartnerskab vedrørende udvikling og køb af op til 3 (tre) motorredningsbåde (MRB), inklusiv service- og vedligehold, der kan foretage Search- and Rescue (SAR) opgaver i al slags vejr i havet ud for det nordvestlige Danmark.
MRB’erne skal opfylde nye og øgede krav til fleksibilitet, bedre manøvredygtighed til søs samt højere hastighed, pæletræk og personelsikkerhed.
En ny og større MRB-type, der stadig overholder de strenge krav til fartøjer til Kystredningstjenesten, har medført behov for en bådkonstruktion, der ikke findes på markedet i dag, og FMI har forudset, at det er nødvendigt at anvende såvel nye som innovative konstruktionsløsninger. FMI ønsker derfor at indgå et innovationspartnerskab med én enkelt leverandør, der er i stand til at udvikle den nye, innovative konstruktion og bygge fartøjerne.