1.Udbud: Væksthus Hovedstadsregionen søger en samarbejdspartner, der kan afholde en eller flere workshops om, hvordan man som iværksætter selv kan producere videoindhold til at understøtte markedsføringen. Workshoppen skal berøre både de indholdsmæssige og tekniske aspekter af at producere video på et begrænset budget. Udgangspunktet skal være at videoerne optages med smartphone og det forventes, at oplægsholderen både giver en indføring i hvordan man kan prioritere og vinkle indholdet, teknisk bearbejder optagelserne og indsigt i hvilke programmer der er gode at bruge.
Workshoppen skal give deltagerne en forståelse for:
-Hvordan kan man bruge video ifm. Markedsføring
-Hvordan man kan prioritere og vinkle indholdet
-Tekniske fifs til hvordan man kan optage video med smartphone og efterfølgende redigere dem, så resultatet bliver af så god kvalitet, at det kan bruges ifm. markedsføring.
Målgruppen for forløbet er iværksættere, som ønsker at producere video til brug i markedsføringen.
Workshoppen skal kunne håndtere 15 til 20 iværksættere. Programmet for workshoppen skal lægge op til en blanding af faglige input samt praktiske øvelser, hvor den enkelte iværksætter kan sætte sin egen ide i fokus.
Tilbuddet skal inkludere en samlet pris for afholdelse af workshoppen, herunder kørsel og evt. materialer. Alle workshops bliver afholdt i Region Hovedstaden, eks. Bornholm. Væksthus Hovedstadsregionen tager sig af al praktisk planlægning, herunder markedsføring, forplejning, lokaler m.m.
Såfremt workshoppen og samarbejdet er en succes, vil der være mulighed for afholdelse af flere workshops efter 2018. Dette er dog betinget af at HIP finder den fornødne finansiering hertil.
2.Opgavebeskrivelse
Samarbejdspartneren skal:
•Afholde mindst to workshops i 2018
•Beskrive indholdet af workshoppen i vedlagte skabelon – se nederst i dokumentet.
•Facilitere workshoppen på en måde, så iværksætterne kan arbejde praktisk med deres egen ide.
3.Generelle krav for alle workshops:
•Workshoppen skal være en blanding af faglige ind- og oplæg og praktiske øvelser.
•Der skal lægges vægt på, at deltagerne lærer noget de kan bruge dagen efter.
•Workshoppen skal afsluttes med forslag til de næste skridt og evt. 5 gode råd.
•Workshoppen skal give deltagerne bud på litteratur, artikler, hjemmesider, sociale medier o.l., som kan være nyttigt i det videre arbejde.
•Workshoppen skal oplyse, hvor de kan finde hjælp både blandt offentlige og private rådgivere.
•Workshops varer tre timer inkl. pause.
4.Tilbudsspecifikation
Tilbuddet til Væksthus Hovedstadsregionen bør specificere:
•Pris for afholdelse af én workshop á 3 timer inkl. forberedelse.
•Kort uddybning af de tre kvalitetskriterier – se nedenfor
•Evt. forudsætninger for tilbuddet.