Udbuddet vedrører køb af bleer til voksne og børn på
bevilling, jf. Servicelovens §§ 41 og 112, samt beslægtede produkter i form af
diverse tilbehør, så som stiklagner. Jf. Servicelovens §§ 41 og 112 har borgeren som udgangspunkt
frit valg vedrørende leverandøren. Der er dog i Esbjerg Kommune på dette område
erfaring for, at borgeren anvender kommunens leverandør. Der kan derfor ikke
garanteres en bestemt volumen på aftalen. Der kan blive tale om køb til lager, men dette udgør en
minimal del af kontraktens værdi. Køb af varer på den indgåede rammeaftale
foretages i så fald som udgangspunkt af den enkelte institution/afdeling.