Allerød Kommune ønsker at indkøbe et system til at gennemføre APV- og trivselsmålinger og eventuelt andre målinger samt håndtering af handleplaner.
Allerød Kommune forventer at indkalde 2-3 leverandører til forhandling ultimo september 2016.
Leverandører, som ønsker at blive indbudt til forhandling, skal
forinden sende oplysninger om kommunale referencer, kort beskrivelse af
systemet samt et estimeret prisoverslag. Allerød Kommune vil vælge de
leverandører, som ud fra den indsendte beskrivelse har den bedste pris og
kvalitet. Beskrivelsen må maksimalt fylde 3 normalsider (svarende til 7.200
anslag). Oplysningerne bedes uploadet på Mercell senest 1. september kl. 12.
Med kvalitet menes bl.a.: Brugervenlighed for administratorer og
tillidsorganisation, fleksibilitet og rummelighed i indhold og brugbarhed,
målrettet visuel statistik/rapporter.
De overordnede kvalitetskriterier vil
blive udbygget forud for forhandlingerne, og kriterierne og de øvrige rammer
for forhandlingerne vil ligeledes blive fremsendt forud for forhandlingerne.