Beskrivelse af leveranceomfang :
Der ønskes tilbud på levering af CNG kompressorer til forsyning af busser med CNG via et slow-fill tankanlæg
Der skal leveres 2 kompressorer hver med en kapacitet på 400 Nm3 naturgas pr. time på grundlag af et sugetryk på 3 bar. Kompressorerne skal være i drift én af gangen, idet der er 100% redundans i forhold til det maksimale forbrug på slow-fill anlægget. Udgangstryk fra kompressorerne skal være på minimum 250 bar.
Til sikring af at begge kompressorer til stadighed er driftsklare, skal anlægget styringsmæssig udføres, således at kompressorerne skiftes til at være i drift, således at de (over tid) har samme driftstid.
Grundet tilslutningen til slow-fill stationerne skal kompressorstationen ikke udstyres med gaslager.
Kompressorerne skal udstyres med vandudskilningsfiltre, således at det vandindhold der findes i naturgassen (iht. gasreglement C12) udskilles inden gassen ledes ud i CNG slow-fill anlægget.
Afgangen fra kompressorstationen skal endvidere udstyres med gasmåler for afregning af gasafsætningen fra kompressorerne til kundens slow-fill anlæg.
Styringen skal leveres med PLC-styring fabrikat Siemens el. lign. med mulighed for dataoverførsel til overordnet SCADA-system baseret på IGSS-software.
Kompressorstationen skal støjdæmpes, således at lydniveauet fra anlægget (ISO1680 og EEMUA 140 samt 141) ikke overstiger 75 dB(A) ± 5
Anlægget skal leveres komplet monteret, indkørt og klar til drift (og godkendt) senest fredag d. 24. juni 2016.
Kompressoranlægget skal afleveres godkendt efter alle relevante danske og udenlandske standarder.