Der søges prækvalificeret 5 firmaer til afgivelse af tilbud i hovedentreprise.
Bebyggelsen afd. 31 Ellekildehave er opført 1988-1989 og samlet bestående af 168 boliger fordelt på områderne Omgangen og Broloftet.
Bebyggelsen er opført som tæt- lav rækkehusbebyggelse i et og to plan og fremtræder udvendigt med facader i lys beton og sadeltag med tagdækning af mørke betontagsten.
Den samlede helhedsplan for bebyggelsen omfatter flere renoverings- og forbedringsarbejder herunder:
› Etablering af tvungen boligventilation med varmegenindvinding
› Udskiftning af varmvandsbeholdere
› Etablering af ny tæt dampspærre i lofter mod tagrum
› Afrensning af betonfacader
› Udskiftning af udvendige betonfuger i facader
› Udskiftning af listebeklædning på facader
› Etablering af vindskeder for bedre inddækning ved gavle
› Udskiftning af hoveddøre
› Reparation af badeværelsesgulve
› Udbedring af revner i indvendige porebetonvægge
› Udbedring af revner i brandadskillelser i loftrum
› Opretning og reparation af stibelægning
› Udskiftning af beklædningsbrædder på haveskuer
› Forbedring af stibelysning
Forventet tidsplan:
Udbudsmaterialet forventes udsendt til de prækvalificerede primo august 2015 og tilbudsperioden forventes frem til primo september 2015
Tidsplaner er således at arbejderne skal gennemføres i perioden november 2015 til oktober 2016. Arbejderne skal forventes opdelt i etaper, således at visse strækninger skal gennemføres i bestemte perioder i forhold til de gener arbejderne vil få for brugerne af området.
Ansøgning om prækvalifikation skal være afleveret til:
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S
Att. Peter Hermansen
Lille Kongensgade 34
1074 København K
Afleveres i 2 stk. papir eksemplar, samt digitalt i én samlet fil i pdf-format (maksimal 20MB) på cd-rom eller usb.
Materialet bedes mærket med ”Prækvalifikation - Renovering af afd. 31 Ellekildehave, 3140 Ålsgårde”.