Direktoratet for
Kriminalforsorgen udbyder hermed på vegne af hele Kriminalforsorgen rammeaftale
om levering af protein og energiprodukter til Kriminalforsorgens klienter.
Kriminalforsorgen indkøber
hvert år for ca. 300.000 kr. i ovenstående sortiment.
Kriminalforsorgen
har med sine knapt 60 institutioner fordelt over hele landet en samlet
kapacitet på godt 4.100 pladser.
Kriminalforsorgen
tilstræber, at dagligdagen i institutionerne i videst muligt omfang afspejler
en dagligdag uden for institutionerne, hvilket bl.a. medfører, at klienterne
har adgang til træningsfaciliteter og en andel af Kriminalforsorgens klienter
anvender proteinprodukter i forbindelse med deres træning.
Kriminalforsorgen ønsker
gennem dette udbud at indgå aftaler således at der sikres en ensartethed i de
protein- og energiprodukter, som Kriminalforsorgens klienter har adgang til at
købe af institutionerne.
Udbuddet omfatter
forskellige typer af protein- og energipulvere, protein- og energibarer,
protein- og energidrikke, samt kreatinpulver. Kravene til de enkelte varer
fremgår af kravspecifikationerne.
Udbuddet er udgør én rammeaftale, som tildeles til
én leverandør. Det er et
krav, at der tilbydes det fulde sortiment på tilbudslisten.
Rammeaftalen er ikke til
forhandling, hvorfor tilbudsgiver skal tage højde for aftalevilkårene i
forbindelse med sin tilbudsafgivning. Det betyder også, at tilbudsgiver
opfordres til at gennemlæse rammeaftalen og stille skriftlige spørgsmål,
såfremt vilkårene deri skulle give anledning hertil.
Rammeaftalen forventes at
træde i kraft den 1. juni 2015 og udløber den 31. maj 2017.
Direktoratet for Kriminalforsorgen indgår aftale med
den tilbudsgiver, der har afgivet den samlet set laveste pris.