Udbuddet omfatter levering af rengøringsservice til i alt 20 institutioner fordelt på adresser i bydelen Amager indenfor Københavns
Kommune (2300 København S). Der er tale om institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Kravene
til de omfattede ydelser er detaljeret beskrevet i kravspecifikationen (bilag A
med underbilag), mens ordregivers krav til kontraktvilkår fremgår af udkastet
til kontrakten (bilag B) samt Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved
indkøb (bilag C). Bemærk, at bilag A2 er en zip-fil bestående af flere filer.
Af hensyn
til overgangen mellem institutionernes eksisterende aftaler om rengøring og
kontrakten efter nærværende udbud, starter kontrakten op i to tempi;
henholdsvis den 1. juli for 17 af institutionerne og den 1. august 2014 for de
resterende 3. Dog er en enkelt institution under opførelse, men forventes at stå klar pr. 1. juli 2014.