Proceshjælp til Strategisk Energiplanlægning

Information

Open procedure
12/18/2013 2:55 PM (GMT+01:00)
1/8/2014 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Region Midtjylland Region Midtjylland
Louise Langbak Hansen Louise Langbak Hansen
Skottenborg 26
8800 Viborg
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Region Midtjylland har sammen med de 19 kommuner i regionen, 13 varmeværker, 2 universiteter, Samsø Energiakademi, INBIOM innovationsnetværket for biomasse), Dansk Fjernvarme og en række øvrige parter besluttet at igangsætte et fælles projekt i strategisk energiplanlægning.

Projektet ” MIDT▪Energistrategi – strategisk energiplanlægning i det midtjyske område” skal gennemføres i perioden januar 2014 til juni 2015. Projektet er støttet af Energistyrelsens pulje til strategisk energiplanlægning.

Region Midtjylland og kommunerne har siden 2007 samarbejdet om klima- og energiregnskaber samt perspektiver for energiomstillingen i det midtjyske område. Kortlægningsdata findes derfor allerede, og projektet MIDT▪Energistrategi har fokus på planlægningsmetoder og samarbejde om prioritering og strategier. Projektet handler derfor ikke kun om den rent tekniske omstilling af energisystemet, men i lige så høj grad om nye samarbejdsformer, nye organiseringer og nye roller.

Formålet med projektet MIDT▪Energistrategi er, at bidrage til omstillingen af vores energisystem til et fleksibelt og energieffektivt system på vedvarende energi ved at:

•opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen – også med anden planlægning på tværs af kommuner, energiaktører og andre relevante aktører i det midtjyske område,

•arbejde med omstillingen i både by- og landkommuner, samt

•sikre koordinering mellem stat, region og kommuner af indsatsen på energiområdet.

I projektet er de 40 partnere inddelt i tre fokusgrupper, som alle tager udgangspunkt i 100 % omstillingen til vedvarende energi i 2050 og arbejder i dybden med hver sit tema:

•”Det østjyske bybånd” (el- og varmeforsyningens omstilling frem mod 2035 i et centralt kraftvarmeområde).

•”Det vestjyske ressourceområde” (analyse af de lokale vedvarende energiressourcer og prioritering af anvendelsen).

•”Det åbne land” (omstillingen hos individuelle forbrugere, landsbyer og mindre byer med et mindre varmeværk).

De energifaglige fokusområder er prioritering af ressourcerne, energieffektivitet ved integrering af nye teknologier, fleksibilitet gennem integrering af el-, varme-, gas- og transportinfrastrukturen og aktivering af lokale/regionale ressourcer (primært vindkraft og biomasse).

De konkrete output af projektet er:

•tre koordinerede strategiplaner (en for hver af de tre fokusgrupper), som beskriver de fælles energistrategiske prioriteringer og handlinger, der er konsensus om i grupperne,

•en sammenfatning, udarbejdet på baggrund af de tre fokusgruppers resultater. Sammenfatningen er et fælles bud på, hvilke af omstillingens udfordringer, der er fundet svar på i det midtjyske område. Den viser resultatet af projektets ”bottom-up” procesforløb, og udarbejdes af Region Midtjylland og partnerskabet ved projektets afslutning,

•nye samarbejder på tværs af kommuner, værker og øvrige aktører omkring omstillingen af energisystemet

Udbuddet gennemføres efter tilbudslovens regler.

Tildelingskriteriet er det ”økonomisk mest fordelagtige”.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00