Dette indkøb vedrører levering af digitalt og analogt TV-signal til ca. 800 lejemål til samtlige beboere i Boligforeningen fsb Bispeparken (”Foreningen”), herunder etablering af fiberkabel. Herudover skal tilbudsgiver afgive tilbud på levering internet-, telefoni- og serviceydelser. Signalet skal leveres på Foreningens nuværende antenneanlæg (et sløjfeanlæg).
Indkøbet består af flere elementer; den væsentligste del af indkøbet er leverancen af fjernsynssignal. Indkøbet dækker imidlertid også leverandørens fremføring af fiberkabel til Foreningen samt at tilbyde beboerne et frivilligt abonnement på internet og telefoni.
Radio- og fjernsynstjenester falder ind under udbudsdirektivets bilag IIB. Indkøbet kan derfor gennemføres efter de særlige regler om indkøb af bilag IIB tjenesteydelser. Dette indebærer bl.a., at indkøbet gennemføres efter en frivillig annoncering på udbud.dk, indhentelse af indikative (ikke-bindende) tilbud og afholdelse af dialogmøder med udvalgte virksomheder. Fsb vurderer, at dette vil give det mest effektive resultat, men forbeholder sig at ændre indkøbets vilkår på et senere tidspunkt.
Det samlede indkøb forventes at udgøre under 12 millioner kr. over tre år.
Fsb vil sende indkøbsbetingelser med bilag til alle leverandører, der anmoder herom. Deadline for modtagelsen af indikative (ikke-bindende) tilbud er fredag den 30. august 2013, kl. 12.00. Indkøbsbetingelserne vil indeholde nærmere beskrivelse af bl.a. tildelingskriterier, mulighed for spørgsmål, og afgivelse af tilbud.