DTU ønsker at indgå en rammeaftale med en leverandør for udvikling og gennemførelse af et tre ugers kursus i dansk sprog og kultur.
DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Universitetet har ca. 4500 medarbejdere, mere end halvdelen er forskere, herunder 1050 ph.d.-studerende.
DTU har siden 2009 afholdt et tre ugers sommerkursus i dansk sprog og kultur for nye internationale kandidat- og udvekslingsstuderende. Kurset har til formål at give deltagerne en introduktion til især dansk kultur, så de er bedre rustet til at begå sig i det danske samfund, men også dansk sprog er på programmet, og deltagerne lærer således et basalt dansk, som de kan bruge i hverdagssituationer.