Short description
Udbuddet omfatter en kontrakt om rådgiverydelser (bygherrerådgivning) i forbindelse med kloakering af ca. 200 sommerhuse ved Maglemosegrøften i Liseleje (etape 1) samt efterfølgende kloakering af fire sommerhusområder langs Roskilde Fjord (opland KR19 (Månedalen), ØS04 (Grævlingehøj og Ølsted Strandhuse), ØS05 (Ølsted Nordstrand) og SH02 (St. Havelse Strand og Ølsted Sydstrand) - i alt 2.176 sommerhuse (etape 2). Ordregiver er Halsnæs Spildevand A/S. Kloakeringen er en væsentligt del af spildevandsplanen for Halsnæs Kommune 2022 – 2032. Kloakeringen forventes færdig inden udløb af spildevandsplanen. Planen blev godkendt af Byrådet i marts 2022.