Kompetenceforløb vedr. ny strategi ”VINGSTED 2022”
Baggrund for forløbet
VINGSTED Hotel og Konferencecenter har siden 2013 gennemgået en forandring fra at være Vingsted centeret, der primært havde sigte på afholdelse af DGI relaterede arrangementer, til at være målrettet et bredere marked og med fokus på B2B Konferenceafholdelse.
Denne transformation blev realiseret i 2019, hvorefter ledelsen indledte en strategi proces kaldet VINGSTED 2022.
Målet med denne strategi var at gøre VINGSTED Hotel og Konferencecenter til:
· et endnu bedre sted at være for både gæster og medarbejdere.
· Fokusere på at optimere og forbedre arbejdsgange internt i virksomheden
· Sikre bedre og mere sammenhængende processer i leverancen
· Digitalisering af ovenstående processer i et sammenhængende system
Det er afgørende for VINGSTEDs konkurrenceevne og medarbejderfastholdelse, at vi forbedrer ovenstående. Konferencemarkedet er presset og der er ligeledes rift om de bedste og mest kompetente medarbejdere. Derfor ønskes der gennemført et generelt kompetenceløft for alle medarbejdere og specifikt kompetenceløft for udvalgte medarbejdere i ledelses-, salgs- og konferenceafdelingen, ligesom der ønskes udviklet projektleder kompetencer for medarbejdere i strategiprojektgruppen.
Kravspecifikation
VINGSTED ønsker følgende kompetence- og uddannelsesforløb gennemført:
En g
enerel procesforståelse og forståelse af sammenhængen mellem afdelingernes arbejdsopgaver. Målgruppen for denne forståelsesramme er de respektive afdelingsledere og deres souschefer, i alt 12 persoenr. Her ønskes digital understøttelse af processerne ligeledes at være i fokus.
Uddannelsen forventes gennemført som workshops, vi forestiller os 2 workshops med en varighed á 3 timer hver. Desuden forventes det at gennemføre workshops med de enkelte afdelinger i forhold til egne processer, digitalisering heraf samt kompetence til at udføre opgaver i en ny kontekst. Udføres som workshops og sidemandsoplæring.
Kompetenceløft i projektgruppen. VINGSTED har udpeget en projektgruppe på 4 til gennemførsel af strategien. Denne projektgruppe har dels til formål at gennemføre implementeringen af et nyt system, men også sidemandsoplæring af egne kolleger og medarbejdere.
Projektgruppen har dermed behov for to typer kompetenceløft:
· Projektledelse og procesforståelse
· Kompetence til at gennemføre sidemandsoplæring
Dette kompetenceløft ønskes gennemført i løbet af projektet, således at man så at sige ”bygger bilen, mens man kører”. Altså ”Learning by Doing” faciliteret af en erfaren uddannelses-, projekt- og procesleder.
Kompetenceløst Systemforståelse
Der er yderligere behov for at opkvalificere projektgruppens medlemmer i systemforståelse, således de kan sidemandsoplære kolleger i de respektive afdelinger.
Sidemandsoplæring
Det er planen, at projektgruppen skal udføre sidemandsoplæring af kolleger. Dette vil primært indebære egne timer og kun få eksterne timer.
Udarbejdelse af undervisningsmateriale
Der ønskes udarbejdet undervisningsmateriale, således at såvel sidemandsoplæring som projektgruppeoplæring kan gennemføres. Materialet vil endvidere kunne fungere som dokumentation, men også til fremtidige medarbejdere vil kunne undervises og oplæres i VINGSTED 2022 måden at arbejde på.
Udbytte af forløbet
Efter forløbet forventes det at:
1. Alle deltagere (både ledelse og medarbejdere) har en forståelse for værdikæderne i den fælles leverance samt eget bidrag hertil.
2. Alle deltagerne kender til de væsentligste processer og digitale værktøjer til at udføre processerne på.
3. Projekt- og procesgruppe er oplært og klar til selvstændig at fortsætte arbejdet med VINGSTED 2022 og vil selvstændigt kunne udføre proces, projekt og sidemandsoplæring
Forløbet vil forbedre arbejdsvilkår for medarbejdere på VINGSTED. Kompetenceløftet vil sikre ensartede processer og anvendelse af digitale værktøjer.
Gensidig forståelse og forventningsafstemning mellem afdelingers ledelse og frontpersonale vil sikre en bedre, mere ensartet og effektiv leverance til kunderne.
Begge ovenstående udbytter vil sikre en medarbejderfastholdelse og forbedre rekrutteringsmuligheder i et presset rekrutteringsmarked for konference, hotel og restaurationsmarkedet.
VINGSTED Hotel og Konferencecenter forventer i fremtiden en mere ”ujævn” fordeling af afholdelses af konferencer, hvilket stiller større krav til en effektiv, gnidningsfri og sammenhængende leverance i spidsperioderne. Dette sikres ved kompetente medarbejdere, effektiv digital understøttelse og klare retningslinjer og procedurer.
Målgruppe
På VINGSTED er der i alt 6 afdelinger med selvstændig afdelingsledelse
· Salg og konferencebooking
· Reception
· Køkken
· Restaurant
· Event
· Økonomi
Projektgruppen består af 4 personer, hvoraf de 2 vil være fuldtidsbeskæftiget i projektet i perioden fra januar til primo marts.
Andre forhold
VINGSTED har mulighed for at søge finansiering gennem Dansk Fødevareakademi – Vækstrettet Kompetenceudvikling til kursusgebyret, derfor er der nogle specifikke krav der skal overholdes.
Forløbet skal afsluttes med udlevering af et kursusbevis for alle involverede deltagere.
I tilbuddet skal EU-programmets navn specifikt angives – dvs. Vækstrettet Kompetenceudvikling.
Tilbuddet skal indeholde:
- Overskrift (f.eks. titel på kompetenceudviklingsforløbet)
- 2-4 milepæle
- Start- og sluttidspunkt (eller antal dage)
- Det samlede tidsforbrug for hele opgaven
- Pris pr. time
- Den samlede pris ex. moms (kun honorar)
På baggrund af de indkomne tilbud, udvælger VINGSTED den ønskede kursusleverandør. Tildelingskriteriet vil være baseret på indholdet i kurset, metode samt med fokus på bedste kvalitet til prisen. Det skal fremgå af tilbuddet, hvem der vil deltage som undervisere, og undervisernes kvalifikationer samt kursusleverandørens CVR-nummer og hjemmeside.
VINGSTEDs medarbejdere skal timeregistrere undervejs i forløbet, og kursusleverandøren bedes have dette med i tilrettelæggelse af forløbet, så det er nemt for deltagerne at overholde dette krav. Det gøres ved at udarbejde en aktivitetsbeskrivelse/timeregistrering for timerne. Timeforbruget og aktivitetsfordelingen kan i tilbuddet være løs, men bør forud for forløbsstart udarbejdes i detaljer. Bemærk venligst at timer til frokost ikke kan tælle med.
Antallet af medarbejdertimer udgør 55% af tilbudsprisen, til en fast timepris på kr. 250,-. Eksempel: Gives der tilbud på kr. 100.000,- skal der timeregistreres 55% (kr. 55.000) af kursusudgiften til en fast timepris på kr. 250,- og i dette eksempel vil dette være 220 timer. Timer kan bruges på eks. undervisning, sparring, sidemandsoplæring, forløb, opgaver, prøver mv.
Forventet afholdelsestidspunkt
Forløbet ønskes afholdt 15/1 - 31/3 2022, og er virksomhedsplaceret.
Budgetramme
Vi forestiller os at forløbet indeholder ca. 200 timer af den valgte kursusudbyder, og 700-800 egne timer forbrugt på forløbet.
Tilbudsfrist: 14. januar 2022
Kontaktperson hos virksomhed
VINGSTED Hotel og Konferencecenter
Line D. Lykkehus
ldl@vingsted.dk
76 20 25 62
Bemærk venligst at alle kursusleverandører skal have samme oplysninger at give tilbud ud fra.
Indsendelse af tilbud
Skal ske på mail til ldl@vingsted.dk
Husk: I tilbuddet skal EU-programmets navn specifikt angives – dvs. Vækstrettet Kompetenceudvikling.
Yderligere oplysninger om projekt Vækstrettet Kompetenceudvikling
Dansk Fødevareakademi er etableret som en del af Vækstrettet Kompetenceudvikling (VKU), der er et projekt med midler fra EU’s Socialfond. Formålet i projektet er at formidle kompetenceudviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.
Virksomheder kan søge VKU om finansiering til kompetenceforløb, og i den forbindelse skal vi skal afsøge markedet for den bedst egnede leverandør til opgaven.
Kontaktperson hos Dansk Fødevareakademi
Chalotte Tryk
ct@dkfa.dk
tlf. 51832404
www.danskfødevareakademi.dk