Short description
Sct. Knudsgade er beliggende centralt i Ringsted by. Gaden er i dag stærkt nedslidt med smalle asfaltfortove og træer, og med længdeparkering i nordside og skråparkering i sydside. Sct. Knudsgade støder op til Torvet mod vest og Dagsmarsgade mod øst, som begge er renoveret inden for de seneste 5 år. Op mod Torvet ligger der enkelte butikker, og mod Dagsmarsgade ligger der en mindre katolsk kirke og privatskole. Totalrådgivers ydelser vil primært omhandle ingeniørrådgivning fordelt på to faser; projekteringsfase og udførelsesfase. Den udbudte opgave indbefatter blandt andet udarbejdelse af hovedprojekt med udgangspunkt i eksisterende helhedsplan. Totalrådgiver skal endvidere forestå udarbejdelse af myndighedsprojekt og udbudsprojekt, herunder gennemføre entrepriseudbud og koordinering. Fuld beskrivelse af totalrådgivers ydelser fremgår af udbudsbetingelserne.