Branche- og temaspecifikt forløb: Sæsonbestemt turisme

Information

Not specified
12/8/2020 3:07 PM (GMT+01:00)
12/23/2020 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Erhvervshus Hovedstaden S/I Erhvervshus Hovedstaden S/I
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Denmark
40084711

Closing date has passed.

Short description



Baggrund for annoncering


1. Resume af projektet: IvDK – Iværksætterdanmark tilbyder kompetenceforløb til iværksættere med introduktion til alt det, der er godt at vide, når man starter en virksomhed. Projektet tilbyder tre typer af forløb: fagspecifikke kompetenceforløb, branche- og temaspecifikke forløb, samt mere dybdegående NextStep-forløb. Ambitionen er at skabe et fleksibelt tilbud til alle iværksættere i Danmark. Iværksætterdanmark skal så vidt mulig være tilgængeligt, hvor og hvornår det passer iværksætteren. Samtidigt arbejdes der med at blande forskellige læringsformer for at nå så varieret og bredt ud til målgruppen som muligt, så alle iværksættere, uanset erfaring og geografi oplever at kunne tilgå de samme muligheder.


2. Mål: I perioden august 2020 – september 2022 skal mindst 3.700 iværksættere deltage i et af Iværksætterdanmarks forløb.


3. Målgruppe: Iværksættere – dvs. personer som påtænker / er i gang med / har besluttet at starte virksomhed, og virksomheder som er opstartet (har en CVR-registrering), der ikke ligger tidligere end 31. august 2016. Målgruppen kan specificeres yderligere i forbindelse med et særligt forløb.


4. Erhvervshus Hovedstaden er opmærksom på at handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed, økonomisk forsvarlig forvaltning, forbuddet mod varetagelse af uvedkommende hensyn, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet. Erhvervshuset gennemfører denne annoncering for at leve op til EU’s krav om, at ydelsen er købt på ”markedsmæssige vilkår” og for at finde en samarbejdspartner, der kan løse denne specifikke opgave på den bedst mulige måde.



Opgaven:


Erhvervshus Hovedstaden søger en samarbejdspartner, som kan facilitere forløb om sæsonbestemt turisme. Forløbet skal fokusere på sæsonudvidelse gennem forretningsudvikling og inddragelse af stedbundne potentialer, og ad den vej give de deltagende iværksættere et indblik i, hvordan de kan skabe en sund og bæredygtig forretning med potentiale for helsårsbeskæftigelse. Formålet for forløbet er at styrke iværksætternes idé eller eksisterende forretning gennem markedsindsigt og konceptudvikling. Deltagerne skal altså få viden om, hvordan de kan justere og optimere deres idé eller forretning og tilrette i forhold til kommende trends og markeder. Derudover skal deltagerne have værktøjer til at ekskvere, og gøre det der er vigtigst for deres virksomhed eller idé her og nu i forhold til at sikre, at en sæsonbestemt forretning kan blive levedygtig hele året. Vi forestiller os, at forløbet er bygget op omkring 3 moduler á 4 timer samt minimum 2 gange 2 timer mellem modulerne, hvor deltagerne kan arbejde målrettet med udvikling af egen idé eller forretning som forbredelse til et efterfølgende modul. Helt konkret kunne forløbet bygges op således:



Aktivitet 1: Styrk din idé og dit koncept


Hvad er dit produkt/idé og hvad er konceptet omkring det?


Kobling til markedet (hvad tilbyder du og hvad efterspørges)?


Markedsindsigt (hvilke trends er der i markedet, bæredygtighed, corona mv.)?


Planlægning og sæsonudvidelse.


Plan for hvad du skal arbejde videre med til næste forløb.



Aktivitet 2: Test til markedet


Kobling til markedet og kunderejsen.


Hvad er vigtigst at teste?


Hvordan tester du?


Udarbejdelse af testplan og hvordan du arbejde videre med test til næste forløb.



Aktivitet 3: Bliv klar til markedet


Hvad viser de test til marked du har foretaget for dit produkt?


Hvordan tilretter du dit produkt og koncept til markedet?


Markedsføring og tilgængelighed af produkter.


Hvordan øges markedsfordele ved at knytte oplevelser og produkter sammen med områdets unikke stedbundende værdier som natur, historie og kultur?


Samarbejdsmodeller og lokale værdikæder også på tværs af erhverv.


Her finder du yderligere nødvendig information om lovgivning, finansiering, erhvervsfremme og andet.


Vi (EHHS) forestår tilmelding til forløbet. Forløbet afholdes i samarbejde med Erhvervshus Fyn og de fire sydfynske kommuner; Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg med hvem den endelige aftale indgås. Fysisk fremmøde er vigtigt for forløbet, og derfor skal forløbet tilrettelægges med målet om at mødes fysisk, i det omfang det tillades af Covid-19. Lokalitet for undervisningen er Sydfyn og så vidt muligt hos en lokal virksomhed. Den lokale erhvervsservice vil påtage sig at engagere relevante virksomheder (cases) i samarbejde med den valgte leverandør.


Vi forventer, at forløbet skal afholdes 2 gange. Første gang med start i uge 6 og så ydermere en gang efter sommerferien. Vi forventer, at leverandøren formår at inddrage deltagerne og skabe en levende oplevelse, der kan fastholde deltagerne gennem hele forløbet.


Målgruppen for forløbet er iværksættere med en god idé og erhvervsdrivende, som allerede er i gang, og ønsker at skærpe deres kompetencer inden for sæsonbestemt turisme og oplevelsesøkonomi.


Hvert forløb skal samlet set kunne engagere 15 iværksættere. De enkelte workshops skal afholdes i forlængelse af hinanden, og der skal være en rød tråd imellem dem. Forløbet skal afholdes over perioden uge 6, uge 10 og uge 16. Modulerene forventes afholdt inden for tidsrummet 16-21. En deltager der gennemfører et forløb vil have et gennemsnitteligt timeforbrug på 16 timer. Dette fordeles over de tre moduler á 4 timer samt vejledning og sparring mellem modul 1 og 2 og 2 og 3.


Programmet for forløbet skal lægge op til en blanding af faglige input samt praktiske øvelser, hvor den enkelte iværksætter kan sætte sit egen projekt i fokus.


Tilbuddet skal inkludere en samlet pris for afholdelse af hele forløbet, herunder kørsel og evt. materialer. Der skal udover de tilmeldte deltagere være plads til forretningsudviklere fra Erhvervshusene og den lokale erhvervsservice, som også kan tænkes med i løsningen af opgaven. Derudover vil der til samtlige kursusdage være en eller flere konsulenter fra den lokale erhvervsservice, som vil påtage sig at koordinere og følge op på hver enkelt deltager.



Spørgsmål rettes til:


Frederik Kirst Müntzberg
E-mail: fkm@ehhs.dk
tel. +45 30108087



Tilgå udbudsmaterialet her





Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00