Short description
På baggrund af en byggeteknisk helhedsplan og skitseforslag, begge godkendt ved skema A i Landsbyggefonden og Middelfart Kommune, skal afdeling 114 Bjerggården renoveres og ombygges. Endvidere skal der opføres en ny 3. sal indeholdende 20 nye tagboliger, ligeledes i henhold til det godkendte skitseforslag.
Renoveringen og ombygningen omfatter alle 72 eksisterende boliger og gennemføres som et støttet byggeri i henhold til lov om almene boliger mv., LBK nr. 1023 af den 21. august 2013 med seneste ændringer.
Opførelsen af de 20 nye tagboliger gennemføres som et støttet byggeri i henhold til bekendtgørelse om støtte til almene boliger med seneste ændring, BEK nr. 14 af den 9. januar 2020.
Afdelingen Bjerggården består af 2 bygninger, der begge er opført i 1968. De fremstår generelt pæne men ses samtidig også nedslidte flere steder og er ikke længere tidssvarende. De forventede økonomiske ramme for håndværkerudgifter udgør ca. 82 000 000 DKK ekskl. moms.