Tilbudsgiverne opfordres til at afgive tilbud på udbuddet af boligprojektet i forbindelse med opførelsen af Markedspladsen i Randers.
For at imødekomme bygherrens krav og ønsker bedst muligt, udbydes opgaven som hovedentreprise af boligforeningen Domea.
Arbejdet forventes udført i perioden fra februar 2020 til d. 10. maj 2021.
Udbuddet gennemføres i henhold til tilbudsloven som begrænset licitation med forudgående prækvalifikation.
Projektbeskrivelse:
Projektet omhandler etablering af to boligblokke, benævnt efterfølgende som punkthus og længehus samt renovering af eksisterende parkeringskælder.
Bygningerne etableres på Matr. nr. 1030 Randers Bygrunde og grund størrelsen er på 1951 m2.
Punkthus areal er på ca. 1.539 m2 og indeholder 17 lejligheder fordelt på Kælder 57 m2, Parterra 197 m2,
Stueplan 257 m2, 1. salsplan 257 m2, 2. salsplan 257 m2, 3. salsplan 257 m2, 4. salsplan 257 m2.
Længehus areal er på ca. 1.585 m2 og indeholder 15 lejligheder fordelt på Port 67 m2, Stueplan 321 m2, 1. salsplan 399 m2, 2. salsplan 399 m2, 3. salsplan 399 m2.
Parkeringskælder inkl. depotrum er på 387 m2.