Short description
Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling.
Udbuddet vedrører nyopførelse af nyt domicil på i alt ca. 10 000 kvm samt udearealer til parkering, oplagsplads m.v. Projektet omfatter ca. 5 000 kvm kontorbygning i 4 plan og ca. 5 000 kvm drifts- og servicebygning i et plan til værksteder, lager m.v.
Med opførelse af et nyt domicil samles en række af Aarhus Vands funktioner, som hidtil har ligget adskilt. Projektet skal i sin udformning bidrage til at skabe sammenhæng, intern vidensdeling og innovation i den samlede virksomhed.
Projektet udbydes i totalentreprise med partnering på grundlag af et byggeprogram. Aarhus Vand vil med vinderen af udbuddet udvikle projektet med udgangspunkt i byggeprogrammet. Projektet skal gennemføres inden for en fastsat budgetramme, med en økonomistyring baseret på åben økonomi og fuld transparens i alle faser.
Der henvises til udbudsmaterialet for uddybende beskrivelse.