Assignment text
Udbuddet vedrører en rammeaftale omfattende den totale leverance af AGV’er, opladepladser og supply-station-pladser til Region Midtjyllands hospitaler (herefter betegnet bygherre). Ydelsen omfatter projektering, levering, montering, idriftsætning, fuld implementering og installering, fuld interfaceintegration, uddannelse, og service. Den vindende leverandør er garanteret levering af 7 AGV’er, 5 opladepladser og 102 supply-station-pladser til det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup) i henhold til rammeaftalens vilkår. Derudover forventer regionen at indkøbe 2 – 12 AGV’er, 1 – 5 ladepladser og 30 – 100 supply-station-pladser i rammeaftalens løbetid.