SKI udbyder rammeaftale 02.17 vedrørende levering af it-konsulentydelser inden for en række nærmere definerede obligatoriske og valgfrie ydelsesområder. Udbuddet vedrører it-konsulenter til udførende konsulentopgaver, hvor kunden har behov for at få udført konkrete opgaver i sit it-miljø, enten i forhold til driften af sit miljø og infrastruktur eller i forhold til nye systemer/løsninger.
Der er tale om en frivillig rammeaftale, hvilket betyder, at det er frivilligt for SKI's kunder, om de vil anvende rammeaftalen. Rammeaftalen etablerer således ikke noget eksklusivt forhold mellem de leverandører, der tildeles en plads på rammeaftalen og SKI's kunder. Kunder kan have interne instrukser, som foreskriver, at deres disponenter skal anvende rammeaftalen. Dette er dog et internt anliggende hos kunden. Af SKI's kundeliste (bilag A) fremgår, hvem der kan anvende rammeaftalen.
Se nærmere om udbuddet i udbudsbetingelserne.