Dette er en høringsproces, hvor SamAqua på vegne af VandCenter Syd ønsker kommentarer til materialet.
Det er vigtigt at I kigger alt materialet igennem og kommenterer:
- Hvor I mener der er tvivl om hvad I skal levere
- Hvis der er områder som ikke er beskrevet
- Fejl/mangler
- samt øvrig konstruktiv kritik
Vi ser frem til at høre fra jer.
Kommentarer skal afgives i Mercell under fanen Kommunikation og denne besked kan kun SamAqua og VandCenter Syd se.
Området er Odense og Nordfyn.
Mængden oplyses for entreprenørydelser for afløbsledningsarbejder et skønnet behov på ca.
-
30-40 opgravninger pr. år for renoveringsdelen (akutopgravninger og udskiftninger af eksisterende ledninger)
-
20 nye stiktilslutninger (etableringer af regn- og spildevandsstik og skelbrønde)
-
30-40 Strømpeforinger af stikledninger fra ø100-ø200
-
10-20 Strømpeforinger af hovedledningsstræk fra ø100 til ø200
-
30 punktreparationer varierende fra ø100 til ø650 mm.
-
20 stk. rottestopprop (afpropning af stik og hovedledninger)
-
30-40 dækselreguleringer/ udskiftninger
Arbejdets omfang vil erfaringsmæssigt variere meget hen over året. De anførte mængder på tilbudslisten er erfaringsmæssigt ansatte gennemsnit pr. år og danner grundlag for sammenligning af de indkomne tilbud.
Udskiftning af karme og dæksler, dog ekskl. de udskiftninger, som Kommunens Vej og Parkafdeling selv foretager i forbindelse med asfaltarbejder m.v.
Evt. etablering af nye brønde ifm. reparationen.
Generel kloakfornyelse er ikke med i entreprisen.
I forbindelse med reparation af ledningsbrud skal entreprenøren kunne løse 2 opgaver samtidig.
Hvert enkelt arbejde skal kunne påbegyndes med meget kort varsel og fremmes efter tilsynets skøn. Ved reparationsarbejde opstået på en lokalitet, hvor der i forvejen er en entreprenør til stede, kan denne overdrages arbejdet, uden at tilbudsgiver har krav på at skulle forestå arbejdet.
Bygherren forbeholder sig ret til at trække ydelser eller delydelser ud af entreprisen, og lade disse udføre af anden entreprenør eller ved eget mandskab. Dette kan ske, uden at entreprenøren kan rejse krav om økonomisk godtgørelse, så længe den totale entreprise sum ikke ændres ud over den angivne variationsprocent.
Det forventede årlige behov, jf. ovenstående, er således alene et estimat, som ikke er bindende for ordregiver.
Vandcenter Syd as har et samlet volumen for såvel Odense som Nordfyn på - transport af spildevand har ca. 2300 km ledninger i dimensioner fra ø100 mm til 2500 mm og ca. 36.000 brønde.