Amgros er et interessentskab med de 5 regioner som interessenter. Med henblik på at forsyne interessenternes sygehusapoteker med lægemidler samt enkelte interessenters videresalg til Færøerne og Grønland, ønsker Amgros I/S at indgå rammeaftaler for de i afsnit II.2.4) angivne lægemidler. De afsnit II.2.4) anførte lægemidler udbydes ved 2 separate delaftaler i form af udbudsnummer 1 og udbudsnummer 2 med udbudsnummer 3 som tilknyttet option. De 2 delaftaler anses for selvstændige delaftaler og udbydes uafhængig af den anden delaftale. En leverandør kan således vælge at give tilbud på 1 eller begge delaftaler, og tildeling sker separat for hver delaftale. Der henvises til udbudsbetingelserne, herunder om afgivelse af tilbud under de enkelte udbudsnumre. Rammeaftalerne er ikke-eksklusive. Amgros I/S videresælger lægemidlerne til sygehusapotekerne til Amgros I/S' indkøbspris med et tillæg. Rammeaftaler indgås uden købepligt, og sygehusapotekerne i regionerne er ikke forpligtet til at anvende Amgros' rammeaftaler.