VIA University College opfører i øjeblikket et nyt campusbyggeri på ca. 46.000 m² beliggende på Ceres-grunden i centrum af Aarhus.
Til dette byggeri udbyder VIA University College levering og montering af indvendige special tilpassede rullegardiner i begrænset udbud. Denne opgave omfatter ligeledes opmålingen for rullegardinerne.
Rullegardinerne skal primært monteres i kontorer og undervisningslokaler for bl.a. at skærme for lysindfald i computere og AV-udstyr. Rullegardinerne skal således ikke skærme for solvarme, idet denne funktion sker ved udvendige sollameller og solafskærmende glas.
Der skal monteres rullegardiner i ca. 255 rum.
Byggeriet består af 5 sammenhængende bygninger, bygning A-E2.
Byggeriet afleveres etapevis til VIA University College fra entreprenøren, A.Enggaard, efter følgende plan:
Bygning A: 2. februar 2015 ca. 6.600 m²
Bygning E: 2. marts 2015 ca. 3.900 m²
Bygning B: 1. april 2015 ca. 12.500 m²
Bygning D: 20. maj 2015 ca. 6.800 m²
Bygning C: 1. juni 2015 ca. 7.600 m²
Bygning E2: 2. november 2015 ca. 5.000 m²
Af ovenstående fremgår, at bygning E afleveres på to forskellige tidspunkter.
Byggeriet skal være klar til studiestart primo august 2015.
Levering og montering af rullegardiner skal for bygning A-E derfor udføres i perioden 1. april til 15. juni 2015 , for bygning E2 i perioden 3. november-15. november 2015. Opmålingen til rullegardinerne kan foretages umiddelbart efter aftaleindgåelse, dette dog senere for bygning E2.
Med denne udbudsbekendtgørelse anmoder VIA University College interesserede virksomheder i at ansøge om deltagelse i det begrænsede udbud.
I.1) Betingelser for deltagelse:
I.1.1) De økonomiske aktørers personlige forhold, herunder krav om optagelse i erhvervs- eller handelsregister:
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
Ansøgerne skal afgive nedenstående oplysninger.
IDENTIFIKATION:
Ansøger bedes afgive oplysninger om fuldstændigt firmanavn og -adresse, CVR-nummer, kontaktperson samt kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse.
Såfremt ansøger er et konsortium, skal identifikationsoplysningerne afgives for alle deltagere i konsortiet.
Såfremt ansøger søger prækvalifikation med underleverandør(er) skal identifikationsoplysningerne afgives for alle underleverandørerne.
TRO OG LOVE-ERKLÆRINGER:
Ansøger skal afgive tro og love-erklæring om, at virksomheden ikke har ubetalt forfalden gæld over 100.000 DKK til det offentlige iht. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997.
Såfremt ansøger er et konsortium, skal disse oplysninger afgives for alle deltagere i konsortiet.
For den vindende tilbudsgiver vil der kunne blevet stillet krav om aflevering af serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I.1.2) Økonomisk og finansiel kapacitet:
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
ØKONOMISKE NØGLETAL:
Ansøger skal aflevere de seneste tre års afsluttede reviderede og godkendte årsregnskaber med oplysninger om omsætning, resultat, egenkapital og soliditetsgrad. Nøgletallene kan også dokumenteres alene ved fremlæggelse af revisorerklæring herom.
Såfremt ansøger er et konsortium, skal ovenstående afgives for alle deltagere i konsortiet.
I.1.3) Teknisk kapacitet:
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
REFERENCER
Ansøger skal aflevere referencer for relevante afsluttede opgaver, hvor de har leveret og monteret special tilpassede rullegardiner inden for de sidste 5 år.
Referencerne skal indeholde oplysninger om kundens navn, kontaktperson hos kunden, kort beskrivelse af opgaven, opgavens størrelse, opgavens ydelsesperiode, kontraktværdi samt ydelser, der er leveret i forbindelse med opgaven.
Manglende oplysninger i en reference berettiger men forpligter ikke ordregiver til at afvise ansøger, dog vil manglende oplysninger i en reference kunne komme til skade i forbindelse med udvælgelsen.
Såfremt ansøger er et konsortium bør det angives, hvilken/hvilke deltager/-e af konsortiet referencen knytter sig til.
Såfremt ansøger søger prækvalifikation med underleverandør(er) bør det angives, om referencen knytter sig til ansøger eller til underleverandør(er).
Knytter en reference sig til en/flere underleverandør(er) bør det angives, hvilken/hvilke underleverandør(er) referencen knytter sig til.
Hvis ansøger henviser til et andet firmas tekniske kapacitet skal der vedlægges rådighedserklæring i anmodningen.
RESSOURCER:
Ansøger skal aflevere oplysninger om antal ansatte montører.
Såfremt ansøger er et konsortium, skal ovenstående afgives for alle deltagere i konsortiet.
Såfremt ansøger søger prækvalifikation med underleverandør(er) og henviser til denne/disse underleverandør(er)s tekniske kapacitet skal der for denne/disse vedlægges en rådighedserklæring samt overstående oplysninger i anmodningen.
Anmodning om prækvalifikation med alle relevante oplysninger skal afleveres i 1 eksemplar i papirform og 1digital kopi på CD eller USB.