Københavns Kommune ønsker at udbyde befordring og dermed
indgå fælles indkøbsaftaler på dette område.
Det har tidligere vist sig at
være en fordel for udbudsmaterialet og processen at have dialog med
leverandørerne. Københavns Kommune vil gerne indgå i dialog med
leverandørmarket i forhold til det forekommende udbud, samt inddrage de
forskellige brancher i udbudsprocessen.
Der ønskes gennemført koordinerede udbud af
befordringsområdet på tværs af forvaltningerne, der som udgangspunkt omfatter
befordringsordninger på følgende områder:
·
Kørsel til specialskole, specialinstitutioner og
særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
·
Kørsel til aktivitetscentre og genoptræning
·
Befordring af udsatte børn
·
Befordring af handicappede børn og voksne
I hele udbudsprocessen vil vi indgå en webbaseret
offentlig/privat dialog, hvor markedet kan komme med input samt stille kritiske
spørgsmål til udbudsmaterialet. Det vil forhåbentligt resultere i øget
konkurrence, samt et udbudsmateriale som markedet kan honorerer.
Link til offentlig/privat dialog (opstart forventes den 17.11.2014):
http://www.comdia.com/koebenhavnskommune/ide-udbud/befordring
Materiale som gøres til
genstand for dialogen vil ligge på denne portal – herunder en beskrivelse af
processen for markedsdialogen.
Endvidere vil der afholdes dialogmøde med markedet den 17.
november 2014 på Københavns Rådhus, 1. sal, udvalgsværelse D (værelse 103) kl.
10.30 – 12.30. Dialogmødet vil være en orientering om det kommende
befordringsudbud samt en opfordring til dialog i forhold til udbudsdesign og
krav til udbudsmaterialet. Tilmeldinger til dialogmødet bedes rettet til Maj
Calmer, b20b@okf.kk.dk. S.u. d. 11.
november 2014.
Information
vedr. comdia.com:
Det er uden omkostninger at oprette en profil på comdia.dk. Hvis
der er spørgsmål til offentlig/privat dialog (Comdia) eller dette aktuelle Ide-udbud,
kan der tages kontakt til support på +45
71 99 36 72eller support@comdia.com