Københavns Kommune agter at indgå
kontrakt omkring program til læse-skrivestøtte af bl.a. skoleelever i kommunen. CPV-kode for dette indkøb er CPV
48190000 Programpakke til undervisningsformål
Københavns Kommune har 63
folkeskoler og 10 specialskoler med ca. 35.000 elever. Derudover har kommunen
ansvaret for undervisning efter Folkeskoleloven i et antal erhvervsskoler og i
undervisningstilbud i medfør af Serviceloven. Det er disse elever og deres
lærere, der skal kunne benytte det ønskede læremiddel.
Københavns Kommune vil anskaffe et
læse-skriveværktøj der tilgodeser elever fra 0.-10 kl. Det skal både kunne
betragtes som et læringsredskab og dermed understøtte elevernes
læse/skriveudvikling i begynderundervisningen, og som et kompenserende værktøj
der kan afhjælpe de elever, der har behov for støtte i deres fortsatte
læse/skriveproces.
Eleverne skal have adgang til
læremidlet på skolen, i fritidsordningen og i hjemmet og læremidlet skal kunne
tilgås via UNI-login dvs. at eleverne skal have adgang til læremidlet også via
deres egen computer/tablets eller hvor de nu ønsker at tilgå det.
Læremidlet skal være
tilskudsberettiget fra ministeriets IT-pulje og godkendt på materialeplatformen
efter 2012 kriterierne.
Københavns Kommune ønsker at
anskaffe et færdigudviklet læremiddel, som løbende forbedres og videreudvikles.
Kommunen ønsker en leverandør med den soliditet og erfaring der er nødvendig
for at gennemføre en sådan leverance. Kommunen ønsker derfor at indhente
oplysninger om producentens økonomiske forhold samt at kunne indhente
erfaringer om brugen af læremidlet i institutioner i andre kommuner.
De
nærmere krav til den ønskede ydelse findes i vedlagte kravspecifikation.
(Dokument 3)