DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Univer-sitetet har ca. 4500 medarbejdere, mere end halvdelen er forskere, herunder 1050 ph.d.-studerende. DTU indleverer omkring 70 patentansøgninger om året, men universitetet har ikke de patenttekniske kompetencer indenfor et så bredtfavnende teknologisk område som DTU dækker. Desuden er det vigtig med en uvildig anden opinion på DTU’s opfindelser/patentsager, som kun professionelle patentagenter kan levere.
DTU ønsker at indgå en rammeaftale med 2-5 (to-fem) leverandører for udarbejdelse, indlevering, videre-førelse og behandling af patentansøgninger. Tildelingen af de specifikke aftaler mellem de forskellige le-verandører vil afgøres gennem genåbning af konkurrencen gennem miniudbud.
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud efter tilbudsloven.
DTU forventer at prækvalificere mellem 5 og 10 ansøgere, som vil blive inviteret til at afgive tilbud.
Tilbuddene vil blive evalueret på baggrund af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” på baggrund af de kriterier, der bliver anført i opfordringen til at afgive tilbud. DTU forventer at indgå kontrakt med 2-5 leverandører.
Den forventede omsætning til denne rammeaftale er 10 millioner kroner om året.