18-01-2022
Udbud af forpagtning af landbrugsarealet ”Bleld Overgård” med tilbudsfrist mandag d. 31. januar 2022.
Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen: Naturstyrelsen Søhøjlandet
Adresse: Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg
Telefonnummer: +45 51 33 06 92
Kontaktperson: Anders Busse
1. Beskrivelse af forpagtningen
Landbrugsarealer ved Bleld Overgård. Der gives ét samlet bud for de 5 matrikler.
- Driftsform: Omdrift, konventionel eller økologisk dyrkningsform
- Dyrkningsbegrænsninger: Der må ikke anvendes sprøjtemidler eller tilføres næringsstoffer med marksprøjte. Der må kun anvendes halv gødningsmængde og husdyrgødning skal altid nedfældes ved udbringning, bortset fra anvendelse af flydende gødning til vintersæd og græs. Der må IKKE anvendes handelsgødning på arealet.
- Særlige forhold: Ikke-fredet rundhøj, § 3 beskyttet vandhul.
- 2 år med mulighed for 1-års forlængelse
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående arealer på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 2. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten, skal både være prisen årligt pr. ha i DKK ekskl. moms og den samlede årlige pris ekskl. moms for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud på forpagtning af Bleld Overgård og med ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget i Naturstyrelsen på mailadresse: shl@nst.dk eller pr. post på Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg SENEST d. 31.01.2022
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
Se udbuddet her