Assignment text
Kirkeministeriet udbyder hermed på vegne af Den Danske Folkekirke erhvervs- og produktansvarsforsikring herunder skadesbehandling.
Forsikringen skal dække Den Danske Folkekirke som forsikringstageren og de til enhver tid værende personer i forsikringstagerens tjeneste, medlemmer af folkekirkens menighedsråd, provstiudvalg samt stiftsråd.
Desuden skal forsikringen dække Kirkefondet, men kun erstatningsansvar (inkl. differencekrav som følge af arbejdsskade) i forbindelse med drift og vedligeholdelse af Husbådskirken i Sydhavn Sogn.
Omfanget af forsikringen og de nærmere krav til forsikringen er beskrevet i udbudsmaterialet, herunder særligt udkastet til kontrakt med bilag.
Den Danske Folkekirkes aktiviteter er mangeartede, og spænder fra almindelig kirkelig aktivitet, f.eks. forkyndelse, kirkegårdsdrift, menighedsrådsarbejde og -pleje, undervisning og administration, til land- og skovbrug, ligesom folkekirken forestår en række sociale arrangementer.