Udbuddet vedrører indkøb af håndværks- og tjenesteydelser inden for gulvservice området til en stor del af ordregivers afdelinger.
Udbyder ønsker at indgå en rammeaftale med én leverandør pr. delaftale (pulje). Delaftalernes sammensætning og størrelse kan se i bilag E ”Puljeoversigt”.
Aftalerne indgås i form af en obligatorisk rammeaftale. En obligatorisk rammeaftale defineres som en samhandelsaftale med ordregiver, hvor de omfattede boligafdelinger er forpligtede til at anvende den indgåede rammeaftale.
For nærmere beskrivelse af de udbudte varer, herunder de mindstekrav ydelserne og produkterne skal opfylde, henvises til tilbudslisten (bilag C) og kravspecifikationen (bilag D) samt eventuelle rettelser og besvarelse af spørgsmål.
Den historiske volumen for aftalen er udregnet på baggrund af tidligere aktivitet og forventede aktivitetsændringer med de forudsætninger, der kendes på udbudstidspunktet. Der tages forbehold for, at dele af nedenstående beløb ofte indeholder diverse tillæg og gebyrer så som hjælpemidler, smuds- og miljøtillæg, kørsel, parkering og andre skjulte udgifter. Disse udgifter er som følge af dette udbud inkluderet i de tilbudte ydelses- og timepriser.
Fordeling på de enkelte delaftaler/puljer fremgår her nedenfor:
Estimeret årligt forbrug Estimeret 3-årigt forbrug- Delaftale 3 Kr. 123.114 Kr. 369.342
- Delaftale 4 Kr. 378.627 Kr. 1.135.881
- Delaftale 5 Kr. 282.058 Kr. 846.174
- Delaftale 6 Kr. 29.397 Kr. 88.191
- Delaftale 7 Kr. 201.563 Kr. 631.689
- I alt Kr. 1.023.759 Kr. 3.071.277
Den historiske volumen er således udelukkende vejledende og ikke bindende for ordregiver. Tilsvarende gælder for mængder angivet i tilbudslisten. Der er ikke garanteret en fremtidig omsætning, da denne er afhængig af de konkrete behov, der opstår i rammeaftalens løbetid. Ordregiver kan derfor ikke holdes ansvarlig, såfremt forbruget ikke svarer til det reelle forbrug i rammeaftalens løbetid.
Den udbudte aftale er en rammeaftale, som forudsættes indgået med 2 leverandører. En Tilbudsgiver kan maximalt blive tildelt 3 delaftaler (puljer).