Parallelkonkurrence om udviklingsplan for Byen til Vandet i Randers

Information

102 - Mindre opgaver
29-01-2019 12:39 (GMT+01:00)
05-03-2019 12:00 (GMT+01:00)

Indkøber

Randers Kommune Randers Kommune
Malene Lauge Nielsen
Laksetorvet 1
8900 Randers C
Danmark

Tidsfristen er overskredet

Kort beskrivelse

Randers Kommune og Realdania ønsker at gennemføre en parallelkonkurrence mellem 3 tværfaglige teams om en udviklingsplan for byudviklingsprojektet Byen til Vandet – det største byudviklingsprojekt i Randers´ historie. Visionen for Byen til Vandet er at danne rammen om en fremtidssikret og bæredygtig byudvikling, der binder den historiske midtby sammen med vandet og den helt unikke natur, der løber fra Gudenåen gennem byen til Randers Fjord. Byudviklingen kan realiseres fordi Randers Havn over de næste 20 år udflytter til nye havnearealer syd for fjorden.

Visionens helhedsgreb er ambitiøst og langsigtet: håndteringen af byens trafikale og klimamæssige udfordringer skal sammen med havnens udflytning forløse de store potentialer i Byen til Vandet, hvor investeringer i bæredygtig byudvikling, klimatilpasning, Klimabroen og adgange til naturen tænkes sammen og er med til at brande byen og tiltrække nye borgere.

For at skabe et stærkt grundlag for den videre realisering inviteres til en kreativ og innovativ proces, hvor det er hensigten at 3 teams udarbejder hver deres forslag til udviklingsplanen med udgangspunkt i en strategisk plan, en fysisk bebyggelsesplan, en etapeplan og en realiserbar økonomimodel med udgangspunkt i en fastlagt overordnet vision. Opgaven er at skabe en udviklingsplan for en fremtidssikret og bæredygtig bydel med boliger, kontorerhverv, publikumsorienteret service og kultur, fritidsoplevelser i byrummene samt adgange til naturen og vandet for alle. Samtidigt skal der arbejdes med klimatilpasning i et bånd langs vandet samt tiltag i byrummene, der inviterer til byliv, ophold og aktivitet.

Dommerkomitéen udpeger et vinderforslag og det forventes, at vinderteamet i fase 2 færdiggør vinderforslaget til en endelig udviklingsplan for Byen til vandet.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

Kontakt

Klik her for at gå til support

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark